Lakridskage
Ingredienser 225 g smør 450 g brun farin 3 hele æg 2 spsk lakridspulver 2 spsk lakridssirup 270 g hvedemel 1 ½ tsk bagepulver Sådan gør du Start med at smelte smør og brun farin i en gryde over svag varme. Smørmassen må ikke være varmere, end du kan have fingeren i den, inden du blander den med resten af ingredienserne. Pisk smørmassen godt med æggene. Tilsæt lakridspulver og lakridssirup og pisk igen. Bland hvedemel og bagepulver, og sigt det i æggemassen, og vend det forsigtigt sammen til en ensartet dej med en palette. Hæld dejen i en lille bradepande 25 x 35 cm. beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 180 o C i 25 minutter, på midterste ovnrille.