Pandekagesække med jordbær

Glæder du dig også til sommer? 

Jeg glæder mig til jordbær, æbler, rabarber og en masse lækre, friske frugter fra haven. -Jeg var kommet i sommerhumør og faldt for denne opskrift, så jeg bagte pandekagesække med jordbær parfait og jordbær puré- men dog af købte jordbær.




Jordbær parfait
1 spsk. sukker
75 g. jordbær, skyllede+ skåret
¼ stk. polynesisk vaniljestang
50 g. sukker
¼ dl. past. æggeblommer
1¼ dl. piskefløde

Pandekagedej
1 stk. polynesisk vaniljestang
65 g. sukker
100 g. hvedemel
3 stk. store æg
65 g. smeltet smør
2 ½  dl. sødmælk

Jordbær sauce
150 g. jordbær (skyllede & skåret i kvarte)
 2 spsk. sukker




Cirka 5 pandekagesække (laves dagen før servering)
Jordbær parfait
Jeg dryssede en spsk. sukker ud over 75 g skyllede og kvartede jordbær, og gik videre, mens de marinerede. Så piskede jeg ¼ dl. past. æggeblommer og 50 g sukker til en tyk æggesnaps. I en anden skål piskede jeg 1¼ dl. piskefløde til skum. De marinerede jordbær blev blendet kort og vendt i "snapsen". Halvdelen af den let piskede fløde blev tilsat. Til sidst kom jeg "jordbær snapsen" op i skålen med resten af den let piskede fløde. Det blandede jeg sammen, og jordbær parfait'erne blev frosset ned  i 5 forme på 5 gange 5 cm.

Pandekagedej
Jeg skrab vaniljekornene ud af 1 vaniljestang. Skar stangen i 5 fine snore. Jeg skoldede de tomme vaniljestænger i kogende vand. Og fiskede dem op og tørrede dem godt af i køkkenrulle. De blev opbevaret i en lille pose på køl indtil de skulle bruges som snøre til sækkene!
Så maste jeg med en paletkniv vaniljekornene med en anelse af sukkeret. Blandede 65 g sukker, vaniljesukker og 100 g mel  og piskede det godt med 3 æg. 65 g smør smeltede jeg på den pande pandekagerne skulle bages på. Det smeltede smør piskede jeg i dejen. Jeg piskede til sidst 2½ dl. mælk i. Pandekagerne blev stegt kort ved god stærk varme, så tynde som muligt - de bagte pandekager blev tildækket helt med folie indtil servering.

Anretning
Kort før servering lagde jeg de kolde pandekager ud på et bord. Jordbær parfait'en tog jeg ud af formene og lagde dem på midten af pandekagerne. Jordbær parfait'erne  placeredes i midten af hver udlagt pandekage. Pandekagerne foldede jeg op omkring isen og snørede dem straks og lukkede med en knude. Hvilket er sværere, end det er skrevet, og det kan klart anbefales at være to! Jordbær saucen der består af 2 spsk. sukker jeg dryssede ud over 150 g skyllede og kvarterede jordbær, og efter de havde marineret i nogle minutter, blended og fordelte jeg dem på 6 tallerkener. Hvorefter pandekagesækkene blev placeret ovenpå.


Det blev en succes (egne billeder)

Kommentarer

  1. Hej Asta hold op hvor ser det bare lækkert ud! Det er skønt at kunne følge lidt med i hvad du laver på afstand. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge dig her på din blog, keep up the good work knus fra Brørup

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Æble-trifli

Chokoladekage med blåbær og hvid chokoladetopping

Blåbær-flødeskums-knas-kage