Fastelavnsboller


     Fastelavnsboller, 7 stk.
Med æble og solbær-topping





Selvom det ikke er fastelavn, er de her kager/boller værd at bage. De skal hæve samlet i 1 1/2 time, men er både lette at bage og lækre.

Fyldet/toppingen kan man selv eksperimentere med, men jeg har brugt hjemmelavet solbærmarmelade og æbletern.

Dej:
15g gær
1 1/2 spsk. lunkent vand
100g smør
1-2 æg
20 g sukker
1 spsk vaniljesukker
225g mel (kan justeres efter behov)

1 pisket æg til pensling

Min fyld:
Hjemmelavet solbærmarmelade
1 æble

Opskrift:
Opløs gæren i vandet. Put re




sten af ingredienserne i skålen og bland det godt. Lad så dejen hæve i 50 min.

Læg dejen på et meldækket bord (drys også mel over dejen). Pres dejen ud til to cm. tykkelse, og stik så dejen ud i cirkler, der er ca. 8-10 cm. i diameter. Start forfra indtil der ikke er mere dej. Læg cirklerne på en bageplade. Læg en bradepande omvendt hen over dem, og lad dem så hæve et lunt stede i 25 min.

Forbered dit fyld: Jeg skar æbler i stykker og blødgjorde dem en smule i mikroovnen (jeg lavede den fejl ikke at skrælle dem, så husk at gøre det, for at undgå den seje skræl). Min hjemmelavede solbærmarmelade blev lavet i går, så den krævede ingen videre klargørelse. Tænd ovnen på 250 grader. 

Tryk nu med en spiseske en fordybning i midten af bollerne/cirklerne. Put din fyld i hullerne. Efdterhæv dem i 10 min., pensl med æg og bag dem i 10 min.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æble-trifli

Chokoladekage med blåbær og hvid chokoladetopping

Blåbær-flødeskums-knas-kage